Afholdte yogaevents og workshops
i Randers og Østjylland
Slip bekymringer
Yoga workshop
Afholdt: 28. juni 2025 9.15-10.45
Østre Boulevard 27, 8930 Randers
Fylder bekymringer lidt for meget i din hverdag?
Vil du gerne give lidt slip – bare for en stund?
Så kom med til denne blide og beroligende yin yoga workshop, hvor vi sammen sætter tempoet ned og skaber plads til ro.
Hvad kan du forvente?
Denne workshop
er en stille pause – et trygt rum, hvor du får lov til at mærke kroppen
og give slip på det, du ikke skal bære alene.
Vi starter dagen med en kop te og snacks i rolige omgivelser. Derefter
guider jeg dig gennem 1,5 times yin yoga – en nærende og afspændende
yogastil, hvor vi bliver i stillingerne i længere tid for at give
kroppen mulighed for at slippe spændinger, og sindet mulighed for at
falde til ro.
Du får også konkrete værktøjer og simple øvelser, som du nemt kan tage med dig hjem og bruge i hverdagen, når tankerne fylder lidt for meget.
Yin yoga – en praksis alle kan være med til
Yin yoga består primært af liggende og siddende stillinger. Det er en
blid form for yoga, og du behøver hverken at være smidig eller erfaren
for at kunne deltage.
Workshoppen er for dig, der ønsker et pusterum og gerne vil finde lidt mere ro – både fysisk og mentalt.

En stille stund med plads til dig
Jeg kan ikke love dig et bekymringsfrit liv – for bekymringer er en del af det at være menneske.
Men jeg kan love dig halvanden time med ro, nærvær og afspænding. En
pause, hvor du måske mærker lidt mere lethed – og lidt mindre tyngde.
Kom som du er – og tag gerne en ven eller veninde med.
Yoga og poesi på Randers bibliotek
Afholdt efterår 2025
Læs mere om yoga og poesi her.
