Er yin yoga sundt?

11-11-2025

Jeg ville gerne bare give dig et enkelt "ja" eller "nej".
Men som så mange ting i livet er svaret lidt mere nuanceret.
Så lad os tage det stille og roligt – som yin jo gør det bedst.

Hvad betyder det egentlig at være sund?

Før vi kan svare på, om yin yoga er sundt, må vi først se på, hvad sundhed betyder.
For mener vi vægttab? Muskler? Kondition? Mentalt velvære?

Ordet sundhed bliver brugt i flæng – og mange påstår, at netop deres metode er "den sunde vej".
Men hvis nogen siger, at én ting alene er svaret på sundhed, så prøver de som regel at sælge dig noget.

Jeg tror mere på balance end på mirakelkure.
Et liv, hvor både bevægelse og hvile har plads.
Og netop dér får yin yoga en vigtig rolle.

Hvad yin yoga IKKE er

Lad os starte med at afklare, hvad yin yoga ikke gør.

  • Yin yoga er ikke styrketræning

  • Yin yoga er ikke kredsløbstræning

  • Yin yoga er ikke en erstatning for sund kost

Alt det hører stadig med, hvis du ønsker et liv i balance.
Men yin yoga supplerer – den erstatter ikke.

Hvad yin yoga faktisk gør

Yin yoga er en meditativ praksis.
Vi bliver i stillingerne i flere minutter ad gangen,
så kroppen langsomt kan give slip og nervesystemet falde til ro.

Du strækker ikke bare kroppen – du træner dit sind i at blive.
At blive i ro, i nuet, i dig selv.

Det kan lyde let.
Men i en hverdag med arbejde, børn, madpakker, støvsugning og et socialt liv,
kan det være en reel udfordring at standse op.

Jeg kender det alt for godt.
Men hver gang jeg sætter mig på yogamåtten, mærker jeg, hvordan alt det indre støj begynder at stilne.
Og den ro følger mig videre ud i resten af dagen.

Hvad er yin yoga godt for?

  • Nervesystemet: Yin beroliger kroppen og hjælper dig ud af "kæmp eller flygt"-tilstanden.
  • Bindevævet: De lange, stille stræk giver smidighed og næring til kroppens væv.
  • Sindet: Du lærer at blive i ubehaget – og opdager, at ro ikke handler om at have det perfekt, men om at turde blive, mens det bølger.
  • Søvnen: Mange oplever at sove bedre og vågne mere udhvilede.
  • Balancen i livet: Yin skaber plads til stilheden – midt i alt det, der går stærkt.

Så… er yin yoga sundt?

Mit svar er: Ja – og nej.

Nej, yin yoga kan ikke stå alene som din eneste form for bevægelse.
Men ja – det kan være en helt afgørende del af et balanceret liv, hvor aktivitet og hvile fylder ligeligt.

For sundhed handler ikke kun om at kunne løbe stærkt.
Det handler også om at kunne sidde stille.

Klar til at mærke roen selv?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan yin yoga føles i praksis, så er du hjertelig velkommen på et af mine hold i Randers.

Se aktuelle hold og workshops i kalenderen her.

Eller find mere inspiration til yin yoga hjemme her.