Find Dit Daglige Åndehul: Yoga og Ritualer i Hverdagen
Daglige ritualer – små øjeblikke med stor betydning
Ritualer er vigtige. Det tror jeg i hvert fald på
– og jeg er langt fra den eneste.
Gennem århundreder har vi mennesker skabt ritualer for at markere overgange i
livet. Et godt eksempel på dette er konfirmationer, som vi fejrer her i foråret.
I dag er det en symbolsk fejring, men historisk havde den faktisk praktiske
konsekvenser. I 1736 blev konfirmationen gjort obligatorisk i Danmark under
kong Christian den Sjette. Uden den kunne man ikke blive lærling, gifte sig
eller vidne i retten. I dag har det ingen juridisk betydning om du bliver
konfirmeret eller ej – men ritualet lever videre.
Fordi det stadig betyder noget.
Det hjælper os med at navigere i overgange – både store og små.
Mit daglige ritual – et magisk åndehul

Et af mine egne daglige ritualer ser sådan ud:
Jeg står tidligt op, før resten af familien. Der er ro. Jeg laver en kop kaffe,
sætter mig ned og nyder stilheden. Måske skriver jeg et par tanker ned. Det
varer kun et kvarter – men det gør en forskel.
Det er mit anker i dagen.
Yoga som ritual
En yoga sekvens kan selvfølgelig også være et skønt dagligt ritual - til at starte dagen eller afslutte den, eller alt det der ligger derimellem. Det kan blive dit åndehul i
hverdagen, hvor du vender tilbage til dig selv.
Og det behøver ikke tage lang tid.
Faktisk kan du starte med bare 5 minutter – fx én solhilsen om dagen. Det er
mit bedste hverdags-hack, og det kræver kun et lille hjørne og lidt vilje.
Måske bliver det begyndelsen på en ny vane. Måske bliver det et ritual, du
glæder dig til.
Vil du skabe
dit eget åndehul i hverdagen?
Tilmeld dig et af mine yogaforløb her – og lad yoga blive en del af din daglige
rytme.
Eller start helt simpelt: Læs mit indlæg "Solhilsen på 5 minutter – yoga i en travl hverdag" her.

