Yin Yoga som supplement ved stress - find ro i kroppen og sindet

18-08-2025

På mit yoga forløb før sommerferien havde jeg en mandlig deltager blandt mange kvinder. Som han selv sagde, stak han lidt ud.
Han kom dog ikke for at "prøve noget nyt", men fordi hans læge havde anbefalet det som en del af hans stressbehandling.

Og det giver rigtig god mening.

Når vi er stressede, er vores sympatiske nervesystem på overarbejde. Det kaldes også "kæmp-eller-flygt"-systemet – det, der hjælper os med at reagere lynhurtigt, hvis vi fx møder en bjørn i skoven. Og det er kun godt, det gør, du ikke bliver spist.
Men i dag er det sjældent bjørne, der jager os. I stedet er det deadlines, mails, møder og forventninger, der holder vores nervesystem på konstant højtryk. Ting der bliver ved og som vi ikke kan løbe væk fra.

Når det sympatiske nervesystem er på overarbejde gennem længere tid kan vi ende med søvnproblemer, tankemylder – og i værste fald en sygemelding med stress.

Hvorfor hjælper yin yoga mod stress?

Yin yoga er langsom, rolig og meditativ

Vi holder stillinger i længere tid, trækker vejret dybt og skaber plads i både kroppen og sindet. For mange er det lettere at finde ro i kroppen gennem bevægelse end bare at "sætte sig ned og meditere". Især hvis tankerne i forvejen kører i højeste gear.

Jeg kender det selv: jeg har haft perioder, hvor tankerne bare kørte i ring, især om natten. Dengang var det svært at falde i søvn. Men yin yoga har gjort en stor forskel – det hjælper mit sind til at falde til ro. En af mine yndlingsøvelser til bedre søvn er Svævende Ben, som du også kan prøve derhjemme.

Når vi arbejder på denne måde, aktiveres det parasympatiske nervesystem – også kaldet "ro-og-fordøj"-systemet. Det er det system, kroppen bruger til at restituere, fordøje og finde ro. Og netop det, mange stressramte har svært ved at få aktiveret på egen hånd.

Hvad kan du forvente af yin yoga i Randers?

På et forløb som mit yin-yoga formiddagshold vil du over tid kunne opleve:


  • Mindre tankemylder – mange oplever, at tankerne stilner lidt mere for hver gang.

  • Bedre søvn – det parasympatiske nervesystem gør det lettere at falde i søvn og sove igennem.

  • Større kropsbevidsthed – du lærer at mærke, hvornår du spænder op, og hvordan du kan give slip.

  • Et pusterum i hverdagen – hvor der ikke er noget, du skal præstere.

Den mandlige deltager på mit hold blev ved. Han var ikke den mest fleksible (og det behøver du heller ikke være), men efterhånden oplevede han, at roen kunne sænke sig. Måske kan det også gøre en forskel for dig.

Er yin yoga en behandling?

Nej – yin yoga erstatter ikke behandling ved stress.

Det er vigtigt for mig at understrege: oplever du tegn på stress, bør du altid kontakte din læge og tale med din arbejdsgiver. Yoga kan være et rigtig godt supplement, men det skal gå hånd i hånd med den øvrige behandling, som læge, psykolog eller psykiater anbefaler.

Yin og Ro - et frirum i hverdagen

Mit formiddags yin yoga hold i Randers er netop til dig, der har brug for ro, men stadig gerne vil bevæge kroppen blidt.
Her får du et frirum midt i ugen – og måske en lille pauseknap til dit nervesystem.

Hvis du vil prøve yin yoga i Randers eller, er du meget velkommen til at kigge forbi og prøve en time. Du kan se mere om alle hold her eller kontakte mig her for spørgsmål.

Mere viden

Hvis du vil læse lidt mere om forskning bag de gavnlige effekter ved yin yoga som et supplement til stress behandling er her et lille udvalg:


  • Mindfulness and Yin Yoga intervention reduced stress and worry

  • Yin Yoga and the YOMI program improved psychological health in stressed adults

  • Review: Yoga as therapy – evidence on stress and well-being

    Du kan selvfølgelig finde meget mere, hvis du går på opdagelse. 

  • Skal du med?

    Har du lyst til at prøve yin yoga i Randers? Så er du velkommen på mit formiddags yin yoga hold (eller et af de øvrige hold)– jeg lover, at du ikke behøver kunne "sidde stille i stilhed" eller være specielt fleksibel for at være med. 

    Mere om mig om yin yoga og kontaktoplysninger.